Kran-Kompagniet råder over et stort udvalg af kraner

Alle med stor fleksibilitet, kamera og fjernbetjening.

Liebherr Mobilkraner

 
Vi har et bredt udvalg af Liebherr mobilkraner, som dækker alle behov i byggeriet og industrien. Vi løser også opgaver for private, der skal have båden i vandet om foråret eller lejehuset løftet ind i haven. Vores 8 mobilkraner spænder vidt, fra 130´eren og helt op til vores 450´er, som kører rund med Nordens længste hovedarm.
 


 

Vores mobilkraner er udstyret med kamera, så kranføreren fra førerhuset kan følge lasten, f.eks. ind over en etageejendom og placere byrden med stor præcision. Nogle mobilkraner er udstyret med fjernbetjening, så kranføreren kan arbejde fra jorden og dermed være helt tæt på løfteopgaven. Alle mobilkranerne er terrængående og drejer på alle akslerne, hvilket gør dem yderst manøvredygtige. De kan køre sidelæns og komme ind de mest besværlige steder.
Mobilkranerne er alle udstyret med hydraulisk fly-jib, som gør det muligt at vinkle spidsen af kranarmen fra kranens førerhus. Det gør kranens rækkevidde betydeligt større, når f.eks. byrden skal løftes henover en bygning og placeres inde i en baggård. Alle vore mobilkraner er monteret med to spil, således at byrden kan vendes. Alt planlægges ned til mindste detalje. Alt nødvendigt dokumentation og tilladelser hos de lokale myndigheder og offentlige transport selskaber hjælper vi gerne med, ligesom vi hjælper med den nødvendige afspærring af veje mm.  

 

Lastbilkraner og Bakseafdeling